Denne artikel handler om en indsats for faglig læsning på en skole i Aarhus, hvor lærerne  på mellemtrinnet havde behov for at kunne differentiere og give sproglig støtte til elever  på en årgang med en klassisk bred vifte af inklusionsopgaver. Indsatsen blev udviklet i et  samarbejde mellem skolens faglærere og to kommunale læsekonsulenter på baggrund af  forskningsprojektet Få forståelsen med. Gennem interview med nogle af skolens elever og  faglærere får vi indblik i, hvordan forskningsresultater kan omsættes til bæredygtig lokal  praksis og sætte sig spor hos eleverne i form af læseforståelses- og ordforrådsstrategier.  I artiklen møder vi først Eskild og Alfred fra 6. årgang og to af årgangens faglærere, som  fortæller om, hvad de fik ud af forløbet. Herefter følger et afsnit, som viser, hvordan lærere  og elever har arbejdet med fagteksterne i et konkret forløb i natur og teknologi. Sidste del  af artiklen tolker de to elevers opmærksomhed på faglige læseforståelsesstrategier med  læsefaglige briller.

Artiklen er skrevet af Katja Sørensen Vilien, der interviewer eleverne Eskild og Alfred og faglærerne Lærke Lenbroch og Kasper Lovring Petersen på Katrinebjergskolen i Aarhus. Artiklen findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 39. Lytteartiklen er bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Nationalt Videncenter for Læsning. Innehållet i podden är skapat av Nationalt Videncenter for Læsning och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.