Mens USA og Kina kæmper om at bygge verdens stærkeste AI, står Europa og kigger på fra sidelinjen. Men hvor fucked er EU egentlig – og er der stadig et vindue, vi kan smutte igennem?

I denne episode af Den perfekte storm får Anders Morgenthaler besøg af Astrid Haug – digital rådgiver, professionelt bestyrelsesmedlem og forfatter, og en af de danske stemmer, der ved allermest om tech, AI og EU.

Sammen tegner de kortet over det globale AI-kapløb: USA's frontier-modeller, det kinesiske chok fra DeepSeek, og Europas egne forsøg – fra franske Mistral og tyske DeepL til danske chat.dk, bygget i Aalborg. Og så stiller de det store spørgsmål: Har Europa overhovedet digital selvstændighed – eller kan vi lukkes ned, hvis vinden vender i Washington?

I episoden:

  • Hvor Europa reelt står i AI-kapløbet – og hvorfor vi alle sammen elsker amerikansk teknologi
  • Digital suverænitet: skal EU bygge sin egen statslige AI?
  • Astrids "prepperliste" for EU, som bl.a. indeholder vores egen AI, vores eget forsvars-AI, vores egen chipproduktion
  • Hvorfor vi (måske) ikke gider bekymre os – fordi vi grundlæggende har det for godt

En skarp, ærlig og overraskende underholdende samtale om magt, teknologi og Europas plads i den nye verdensorden.

Vært: Anders Morgenthaler 
Gæst: Astrid Haug
Producer, post-produktion og video: Kasper Møller 
SoMe: Marie Thygesen og Mads Grave 
Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard


Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Podimo Studios. Innehållet i podden är skapat av Podimo Studios och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.