Hvad sker der, når en teknologisk guldalder rammer os på præcis samme tid som den største jobkrise i nyere historie?
Velkommen til Den perfekte storm – Anders Morgenthalers nye podcast om kunstig intelligens, og om hvordan AI-bølgen er ved at vende op og ned på alt, vi kender.
I den allerførste episode møder Anders en af Nordens tungeste tech-profiler, Peter Friis, der har brugt mere end 20 år i maskinrummet hos Google med direkte adgang til den strategiske AI-forskning – og som nu selv bygger en virksomhed på kunstig intelligens.
Peters melding er kontant: Op mod 10–40 % af alle danske job kan forsvinde inden for fem år. I film- og animationsbranchen taler vi om 50–70 %. Og grunden til, at de fleste af os ikke kan se det komme, er, at vores hjerne tænker lineært – mens teknologien vokser eksponentielt.
Sammen dykker de ned i:
Hvad tech-giganterne forstår om fremtiden, som resten af os overser
Det eksponentielle "30 skridt"-eksempel, der forklarer alt (og skræmmer lidt)
Hvorfor "ro på – det sker ikke"-argumentet er en klassisk normalitetsbias
Hvad der lige nu foregår i bestyrelseslokalerne, mens du lytter
Det er en samtale på allerøverste niveau om det paradoks, vi alle står midt i – og et opråb om, at vi er nødt til at møde stormen sammen.
Mærker du selv AI-bølgen på din egen arbejdsplads? Skriv til Anders og kom med i segmentet 'Vejrhanen' – du kan være helt anonym.
Vært: Anders Morgenthaler
Gæst: Peter Friis
Producer, post-produktion og video: Kasper Møller
SoMe: Marie Thygesen og Mads Grave
Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Podimo Studios. Innehållet i podden är skapat av Podimo Studios och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.