Ugens Radio Information får besøg af Marie Sæhl til en snak om, hvordan vi skal lære at leve med Danmarks ulv. Mathias Sindberg giver et portræt af Englands Nigel Farages. Og Matthias Dressler-Bredsdorff har set den nye film om Frankrigs Charles de Gaulle
Problemulven fra Nørre Nebel er død – i hvert fald hvis vi går ud fra, at det var den rigtige ulv, der torsdag blev skudt og dræbt. Men det er kun begyndelsen på en helt nødvendig debat om, hvordan vi helt praktisk lever med ulven. Det kræver nemlig, at både den og vi kommer på genopdragelse, skriver Marie Sæhl. I de 200 år, hvor den gråpelsede jæger har været fraværende på dansk jord, har vi nemlig aflært 300.000 års viden om, hvordan man lever sammen med rovdyr.
Hør, hvad det kræver af os, hvis vi ikke bare vil overlade det til dem i Indien, Kina og Canada at sikre, at der også i fremtiden vil være store rovdyr på vores klode.
Og så handler programmet om den europæiske højrefløjs konge af de politiske cirkusnumre, Reform UK’s Nigel Farage. For ikke længe siden talte man om ham som Storbritanniens kommende premierminister, men hans forsøg på at aflede opmærksomheden fra en omfattende korruptionssag – altså, vi taler om en gave på små 44 millioner kroner fra en kryptomilliardær – endte som en pinlig forestilling. Populismen kan blive for skamløs – selv for Farage, konstaterer Mathias Sindberg.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Dagbladet Information. Innehållet i podden är skapat av Dagbladet Information och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.