Marie-Louise Brehm Nielsen er færdig med at sige tak. Hun er nyvalgt borgmester på Lolland, men indtil januar 2026 arbejdede hun som sygeplejerske på et hospice. Nu står hun med det øverste ansvar for en fuldstændig uholdbar kommuneøkonomi.
Moderne Tider har fulgt hende i en måned, hvor hun måtte lukke landsbyskoler og plejehjem – og overbevise Christiansborg om, at Lolland har brug for egentlig hjælp til at komme sig. »Jeg synes, at Lolland bliver urimeligt behandlet af staten,« siger hun. Ida Nyegård Espersen fortæller.
Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den kun 39-årige James Talarico kan blive den første demokrat siden 1988 til at vinde et senatsvalg i Texas ved det forestående midtvejsvalg. Han bruger Jesus som politisk forbillede, og i den forstand er hans succes også et opgør med republikanernes monopol på den trosbaserede moral.
Det var også ugen, hvor den politiske sæson blev skudt i gang med statsminister Mette Frederiksens åbningstale tirsdag. Den illustrerede, at hun efter en kortvarig flirt med de røde paroler nu er trygt tilbage på midtersporet, men med en anden model end hendes forgængere: En særlig mix-centrisme, siger Lars Trier Mogensen.
Og så skal vi tale om etikette. Ikke på den der trælse facon med løftede pegefingre og fnys, men på den særlige Lasse Lavrsen-måde. Hans vidunderlige klummeserie »Sådan begår du dig i moderne tider« er udkommet som bog. Han besøger Radio Information til en snak om fædre, overskæg, komplimenter og behovet for, at vi holder fast i vores venner.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Dagbladet Information. Innehållet i podden är skapat av Dagbladet Information och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.