Når en traumereaktion bliver forstået som manipulation, dramatik eller splitting, reagerer personalet let med korrektion, afstand og kontrol.
Når den samme reaktion forstås som et forsøg på at beskytte sig mod noget, der engang var overvældende og farligt, åbner det for en helt anden måde at møde mennesket på.
En diagnose er et filter. Og borderline-diagnosen er nok en af de værste at få klæbet på sig.
Det har Sara oplevet. Sara fortæller i dagens podcast om sine år som fejldiagnosticeret på bosted. Om at søge hjælp og i stedet opleve, at hendes følelser, grænser og virkelighed igen og igen blev gjort til symptomer:
"Hvis du bliver vred, kan du ikke mentalisere. Hvis du protesterer, splitter du. Hvis du fortæller, at nogen har overskredet dine grænser, har du måske bare misforstået situationen. Og hvis du fortsat er ked af det, efter at personalet har forklaret, hvorfor du ikke burde være det, er det et tegn på at du er dum.”
Det er en voldsom samtale. Sara retter en hård kritik mod de bosteder og medarbejdere, hun har mødt, og fortæller om nedværdigende forhold, der kunne være taget direkte ud af et afsnit af Operation X:
”Toiletpapiret er låst inde. Jeg banker på kontordøren og beder om at få udleveret en rulle toiletpapir, mens jeg prøver at holde på min afføring. Hvad er det meningen, jeg skal lære af det? Efter en ansat klaskede mig i røven, indførte de regler imod at give mig kram. Når jeg græd, sagde de: ’Du har ikke krav på kram.’ De oplever min hjælpesøgende adfærd som mangel på respekt for deres ret til at bestemme. De prøvede at anmelde mig. Det kunne de ikke. Nu prøver de at anmelde min medbeboer. Vi har ikke gjort andet end at bede om hjælp. Personalet bruger polititrusler til at regulere deres følelser og opnå kontrol over os. De kan ikke andet.”
Mange af de mønstre, Sara beskriver, bunder i manglende viden om traumer. Simpelthen.
Og de kan forandres.
Men det kræver, at traumeforståelsen ikke alene bæres af enkelte ildsjæle. Hele organisationen – fra ledelsen til den enkelte medarbejder – må have en fælles forståelsesramme og et fælles sprog for, hvad traumer gør ved mennesker, deres relationer og nervesystemer. Og personalet skal have konkrete redskaber til at omsætte forståelsen til praksis, når en situation bliver svær.
Det er netop formålet med TraumeBevidst Tilgang, TBT, som heldigvis bliver implementeret i flere og flere organisationer i Danmark. Mere af det, tak!
For Saras oplevelser behøver ikke gentage sig.