I dette afsnit af NAFA dialog skal vi dykke ned naturfagenes læremidler. Naturfagenes læremidler er fulde af tekster, modeller, grafer, symboler og videoer. I naturfagsdidaktikken taler vi om det brede tekstbegreb, som netop er karakteriseret ved at indeholde mange forskellige repræsentationsformer eller modaliteter. Fra klasserumsundersøgelser i Projekt Naturfaglig Læsning - at læse og skrive med naturfaglige tekster ved vi, at eleverne ofte kæmper med at forbinde forskellige modaliteter som de præsenteres for i undervisningen. Vi taler i denne podcast altså om forskellige repræsentationsformer - eller modaliteter om man vil - i naturfagene, langsommelighedens didaktik og hvorfor læsning og skrivning i naturfag slet ikke er to adskilte aktiviteter. Lyt med, når tre eksperter: Maiken Rahbek Thyssen, Gitte Hjarnø og Marianne Oksbjerg giver konkrete eksempler, pædagogiske greb og nye perspektiver på, hvad naturfagslærere - og kommende lærere - skal kunne for at hjælpe eleverne sikkert gennem tekstjunglen.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Naturfagsakademiet NAFA. Innehållet i podden är skapat av Naturfagsakademiet NAFA och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.