Axel har bygget fabrikken færdig og der skal ansættes damer i produktionen. Den opgave får Birte. Der kræves ikke de store kvalifikationer - de skal, ifølge Axel, bare kunne bevæge armene og se ud af øjnene.
Axel og Frans arbejder på et slogan til en kampagne, som de skal vise direktør Lunddahl. Og de er under pres - Hr. Lunddahl ankommer nemlig til fabrikken kun 4 dage senere. Frans anbefaler, at de hyrer et reklamebureau, men det vil Axel ikke høre tale om - det er jo dem, som ved mest om produktet.
Hr. Lunddahl er ikke imponeret over kampagnen, som han ikke mener henvender sig til helt almindelige kvinder. På grund af en paragraf i kontrakten kan de nøjes med at bestille 200 apparater - så det gør de og går ud af døren. Det er kritisk - for Axel kan ikke betale sine afdrag til banken, hvis ikke der kommer en større ordre i hus.
Frans farer ud af døren til mødelokalet og stopper direktør Lunddahl på gangen. Her fortæller han en historie om sin mor, som brugte timer på at blive til "en ny kvinde" med selvtilfredshed og stolthed. Frans afslutter med: Og med Carmen Curlers, kan man blive en ny kvinde på kun 10 minutter. Direktør Lunddahl er tilfreds og alle jubler - den store ordre er i hus.
Ordren skal fejres med en fest, men da Birte og Frans forlader fabrikken hurtigt, er der kun Axel og hans nyansatte sekretær tilbage. Hun hedder Lis og er tresproglig korrespondent. De drikker og danser - og ender til sidst i en særdeles erotisk omfavnelse.
---
Giv gerne en donation, hvis du synes om denne podcast. Donér på https://carmen-curlers.dk/donation/
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Jonas Henriksen. Innehållet i podden är skapat av Jonas Henriksen och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.