Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den tyske politiske tænker Jan-Werner Müller, en gammel ven af podcasten og en af de intellektuelle, der har betydet mest for Rune Lykkebergs forståelse af demokrati. I bøger som Contesting Democracy, Hvad er populisme? og Demokratiets styre har Müller undersøgt demokratiets idéer, konflikter og grænser – og ikke mindst forskellen mellem demokrati og populisme.
Nu har han bevæget sig ud i det offentlige rum i helt konkret forstand. I sin nye bog Gade, plads, palads undersøger han forholdet mellem arkitektur og demokrati: Hvordan former de bygninger, gader og pladser, vi skaber, den måde, vi lever sammen og møder hinanden som borgere på?
Det oplagte spørgsmål er, om der findes sådan noget som demokratisk arkitektur. Rune Lykkeberg troede på forhånd, at svaret måtte være ja. Men så enkelt er det ikke. Demokrati kan ikke aflæses direkte i en byggestil eller et bestemt slags byrum. Til gengæld kan arkitekturen skabe bedre eller dårligere betingelser for, at mennesker mødes, ser hinanden og gør politik til deres egen.
Samtalen blev optaget foran et publikum på Dansk Arkitektur Center i København. Det er en samtale om gader, pladser og paladser – men først og fremmest om, hvordan de fysiske rum omkring os former det demokratiske liv, der skal udfolde sig i dem.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Dagbladet Information. Innehållet i podden är skapat av Dagbladet Information och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.