Den 13. juni lukkede den amerikanske regering for eksporten af Anthropics nyeste AI-modeller til lande uden for USA. Begrundelsen var national sikkerhed. For Europa stod det pludselig klart, at adgangen til verdens mest avancerede kunstige intelligens ikke er en ret, men en tilladelse. Og at den tilladelse gives og tages af Washington.
I denne episode mødes civilingeniør og AI-forfatter Anders Bæk og advokat Jacob Plesner Mathiassen til en principiel debat om, hvad den amerikanske nedlukning afslører om Europas teknologiske afhængighed, og hvad vi kan gøre ved det.
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
Hvorfor Anders Bæk ville trykke på en stop-knap, hvis han havde én
Hvad de nedlukkede AI-modeller faktisk kan – og hvorfor det bekymrer den amerikanske stat
Om EU's regulering er en hemsko eller et fundament for ansvarlig innovation
Det danske deepfake-lovforslag, der fik amerikanske medier til at rejse til Danmark
Om Mistral er et reelt europæisk alternativ – eller blot et stopgap
Gæster: Anders Bæk, civilingeniør og forfatter til bogen AI-epoken. Jacob Plesner Mathiassen, advokat, Gorrissen Federspiel, og vært på podcasten Entertainmentretten
Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
K-NEWS.dk - en del af Karnov Group. Innehållet i podden är skapat av K-NEWS.dk - en del af Karnov Group och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.