Først skulle skolen løse trivselskrisen. Nu skal fagligheden igen i centrum. Men måske giver modsætningen slet ikke nogen mening.


Skoleforsker og tidligere medlem af Trivselskommissionen Andreas Rasch Christensen fortæller, hvad forskningen siger om sammenhængen mellem trivsel, faglighed og relationen til læreren. For måske går vejen til mere faglighed netop gennem noget af det, vi normalt forbinder med trivsel. At eleverne tør række hånden op, også når de ikke er sikre på svaret. At læreren er mere end den, der står ved tavlen og formidler fagligt stof. Og at vi har tillid til, at skolerne selv kan finde løsninger på deres lokale udfordringer.


Vi ser også mod Irland, hvor den enkelte skole i højere grad får lov til selv at definere sine udfordringer og arbejde med trivsel lokalt. Måske ligger en del af svaret netop der.


Vært: Sarah Steinitz,

Gæst: Andreas Rasch Christensen, forskningschef på Via University College

Podcasten er produceret af Altinget og Dronning Marys Center på Københavns Universitet med støtte fra Østifterne.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Altinget & Dronning Marys Center. Innehållet i podden är skapat av Altinget & Dronning Marys Center och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.