Brydningstid
Avsnitt

Claus Mackinney-Valentin: Om AI-fronten i Silicon Valley og hvad danske ledere kan lære af den

Dela

Siden januar 2025 har Claus Mackinney-Valentin været AI-rådgiver for Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley. Fra den udkigspost har han fulgt OpenAI, Anthropic, Google og Microsoft tæt i det år, hvor AI for alvor tog fart. Nu er han på vej hjem til Danmark igen, og i denne samtale trækker han linjerne op mellem det, han har set ved fronten, og den virkelighed danske ledere sidder i.

Vi taler om, hvorfor det mest markante ved AI ikke er, hvad teknologien kan, men hvor hurtigt den accelererer alt andet. Claus genkender mønstrene fra dotcom-tiden, hvor han selv drev et internetbureau gennem krakket, og bruger dem til at skelne mellem fascination og forretning. Han peger på Danmarks reelle fordel, vores styr på data, og på den fælde, han mener vi er ved at gå i: At bruge for meget tankekraft på digital suverænitet og for lidt på, hvordan AI skaber værdi i de processer, der betyder noget.

Hvordan får man medarbejdere til at se AI som en mulighed frem for en trussel, hvor skal governance ligge, hvad gør man ved shadow AI, og hvad ville Claus selv gøre i sine første 100 dage som leder. Til sidst handler det om det, han tager med hjem fra USA: Værdien af at dele viden i stedet for at behandle den som proprietær.


Medvirkende

Vært: Klaus Silberbauer. 
Gæst: Claus Mackinney-Valentin. 

Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af Aetheon.


Kapitler

  • 00:00 Intro og præsentation
  • 01:01 Danmarks lyttepost i Silicon Valley
  • 02:04 Når AI accelererer alt, og udviklerne mister magten
  • 05:01 Paralleller til dotcom og de kinesiske open source-modeller
  • 08:38 Danmarks data-fordel
  • 10:35 Digital suverænitet har overtaget agendaen
  • 12:29 Hvor står dansk erhvervsliv
  • 16:38 AI-adoption og de strukturelle udfordringer
  • 18:28 Incitamentet for medarbejderne
  • 21:48 Politiseringen af AI i USA
  • 24:00 Tempo som ledelsesdisciplin
  • 26:20 Governance, agenter og shadow AI
  • 30:36 De første 100 dage som leder
  • 32:05 Hjemkomst og næste skridt
  • 33:01 At dele viden: det vigtigste fra fronten
  • 35:55 Afrunding

---

Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af konsulenthuset Aetheon. Vi arbejder i og med forandring hver eneste dag og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan ledere håndterer turbulens, ny teknologi og kravet om konstant at følge med markedet. 

Derfor inviterer vi ledere med forandringserfaring og som selv sidder midt i udefra- eller interne forandringer til en ærlig snak om teknologien, der ændrer os, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvordan man selv bliver stående, når alt andet ryster.

Værter er Annelise Vedel og Klaus Silberbauer

Abonnér på Apple Podcasts, Spotify eller hvor du finder dine podcasts.
Følg os på LinkedIn: Aetheon Consulting.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Aetheon Consulting. Innehållet i podden är skapat av Aetheon Consulting och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.