Radio Information
Avsnitt

Sommersamtale med Alex Vanopslagh: Klubtrøjer, kønspolitik og identitetskrisen blandt unge mænd

Dela

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie, og i stedet bringer vi en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med Alex Vanopslagh (LA) om fodbold, fællesskaber og den voksende politiske kløft mellem unge mænd og kvinder.  

Den voksende politiske forskel på unge mænd og unge kvinder er en af de tendenser, der kommer til at forme vores samfund de kommende år. Kvinderne søger mod venstrefløjen og bliver meget venstreorienterede, mens mændene i høj grad søger mod højrefløjen. Men hvis samspillet mellem kønnene bliver til en ren politisk kamp, taber vi alle sammen. Feministerne taber, hvis mændene står samlet imod dem, og mændene taber, hvis de ikke kan bygge bro til kvinderne. Frigørelse, sammenhold og social retfærdighed er noget, vi skal lave sammen.

Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh har et helt særligt greb på de unge mænd. Han er god til at tale til dem, så de retter ryggen, og han får dem til at tage sig sammen uden at virke som en træls faderskikkelse. I modsætning til mange politikere i udlandet bruger han ikke sin platform til at sprede foragt og splitte samfundet ad. Han taler til de unge mænd uden at være antifeminist eller anti-woke. Han har skabt en position, der kan blive et mødepunkt, og derfor vil Rune Lykkeberg gerne tale med ham om både mændenes og kvindernes problematikker – og hvad venstrefløjen kan lære af højrefløjen.

Men der er også en anden historie bag mødet, som skal med: Rune Lykkeberg er ambassadør for fodboldklubben AGF, og Alex Vanopslagh er glødende fan af FC Midtjylland. De to klubber kæmpede indædt om mesterskabet i sæsonen 2025-2026, og i foråret mødte Lykkeberg og Vanopslagh faktisk hinanden som fodboldfans, da førstnævnte holdt et oplæg for FCM’s gæster i Aarhus. Her blev de enige om at lave et lille show på scenen til Folkemødet for at vise, at selv om man repræsenterer hver sit hold, så kan man godt mødes på den samme bane. Det er det lille show, der indleder samtalen.

Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Dagbladet Information. Innehållet i podden är skapat av Dagbladet Information och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.