DER SIDDER TRE MÆND I EN PODCAST...

De fleste tror, de kender Dirch Passer, men gør de nu også det? Kender vi i virkeligheden bare den larmende gøgler fra de svingende folkekomedier, mens vi overser det komplekse menneske bag?

18. maj i år ville Dirch Passer være fyldt 100 år, og det havde vi sådan set nok ikke reageret på, hvis ikke det var fordi en af "os" faktisk er redaktør på en ny 2,5 kilo tung moppedreng af en kakkelbordsbog, 'Dirch 100 år'. Således var det netop Brian 'Brie' Iskov, som foreslog om ikke vi skulle hive bogens ufatteligt rare og produktive forfatter, Jacob Wendt Jensen, i studiet til et dybt dyk ned i Dirchs liv og virke for at finkæmme det komiske nationalklenodies eftermæle.

I denne lange og nørdede hyldest forsøger vi at pille selve myten om Dirch Passer fra hinanden. Vi undersøger hans vanvittige komiske timing, de geniale sproglige evner, og vi tager den svære diskussion om, hvilke af hans over 100 film, der faktisk er gode, og hvilke der absolut ikke er.

Vi kommer helt ind i maskinrummet, men episoden er også historien om et utroligt generøst, men grænsesøgende og sky menneske. Det er en fortælling om det tragiske parløb med manageren Svend Borre, om knuste ambitioner, og om at sidde fast i en rolle, man er blevet for stor til.

Som altid skal der lyde en kæmpe tak til alle jer spørgelystne lyttere. Uden jeres skarpe lytterspørgsmål var vi aldrig kommet så dybt ned i afkrogene af Dirchs liv. Så TAK! Og er det så nu, vi skal være heste? Næh, det er nu, vi skal lytte, så rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen,
Casper, Jacob og Brian

P.s. Og Brie har også været en ægte guttermand og tegnet figurerne på episodens plakat!

Kapitler:

00:00:00 Intro
00:02:04 Velkommen til Film Nørdens Hjørne
00:04:08 Besøg af forfatterne bag bogen Dirch 100 år
00:25:21 Nationalklenodiet Dirch Passer
00:26:30 Hvad var det Dirch rent faktisk kunne
00:46:46 Balling-smækket og forældede revynumre
00:50:35 Anmeldernes syn på Dirch
00:52:49 Det legendariske makkerskab med Kjeld Petersen
01:06:56 Æres-Bodil og misbrugt talent
01:09:50 Det svære samarbejde med Erik Balling
01:14:24 Pinlig Bodil-uddeling i kvindetøj
01:31:44 Dirchs egne ambitioner og favoritrolle
01:44:41 Graverjournalist for Billed Bladet
01:49:38 Manageren Svend Borre og den store skattegæld
02:03:44 Hemmelig medfinansiering af Stille Dage i Clichy
02:11:40 Ole Sønnichsens top 10 over de bedste Dirch-film
02:16:53 Letterboxd-generationens yndlingsfilm
02:36:49 En våd bytur og inspirationen til Politiskolen
02:45:15 Afrunding og Jacobs yndlingsklip

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Filmnørdens Hjørne. Innehållet i podden är skapat av Filmnørdens Hjørne och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.