I bonusafsnittet Live på Dokk1 får lytterne et indblik i tankerne bag podcasten Arkitekternes Aarhus – en serie om de arkitekter, der har formet byen, vi går rundt i hver dag.

Afsnittet blev optaget live på Rampen på Dokk1 den 11. marts 2026, hvor stadsarkivar Merete Bøge Pedersen interviewede holdet bag podcasten om idéen til serien, arbejdsprocessen og de opdagelser, der dukkede op undervejs. Hvor podcasten normalt tager udgangspunkt i modellen værket, mennesket, byen, vender samtalen her perspektivet om og undersøger, hvorfor det er vigtigt at fortælle om Aarhus gennem arkitekterne bag byens bygninger, byrum og landskaber. Gæst på scenen var Rådmand for Kultur & Borgerservice i Aarhus, Jesper Kjeldsen.

En samtale om mursten, beton, byhistorie og de fortællinger, der gemmer sig i den arkitektur, vi ofte passerer uden at lægge mærke til.

Bonusafsnittet er en introduktion til podcastens univers og til spørgsmålet: Hvem har tegnet Aarhus?

Værter: Hans Bruun Olesen og Jens Bager
Kulturhistorisk ekspert: Merete Bøge Pedersen
Faglig sparring: Mogens A. Morgen
Tilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær Thomsen
Redigering: Martin Birket-Smith
Grafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg Hallin
Musik: Palmehaven
Arkivmateriale:
Aarhus Stadsarkiv
Produceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus
Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus. Innehållet i podden är skapat av SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.