Hvordan formes mandlige idealer i populærmusikken – og hvad forventes der af manden på scenen?
Episoden åbner med Guldimunds sang Halskæde og en samtale om jalousi, sårbarhed og en type af romantisk usikkerhed, som sjældent forbindes med maskulinitet.
Herfra bevæger samtalen sig ind i musikhistoriens forestillinger om manden som kunstner og begærsobjekt: fra den stærke, tavse rockstjerne til nyere idealer, hvor følelser, udlevering og performativitet spiller en langt større rolle.
Gæst er Simon Kvamm. Samtalen kredser om musikken som et rum, hvor maskulinitet kan forhandles, udfordres og gives nye former – uden helt at slippe de gamle idealer. Samtalen handler også om at vokse op med “the strong silent type” som forbillede, om ansvar og arbejdsomhed som maskuline dyder, og om skammen ved gerne at ville ses og anerkendes.
Værter: Linea Maja Ernst og Tobias Raun
Producer: Kathrine Wismann
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Carlsbergfondet.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Tobias Raun. Innehållet i podden är skapat av Tobias Raun och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.