Musikerskab
Avsnitt

20 Musikerskab med Per Dybro Sørensen

Dela

Velkommen til en samtale med Per Dybro Sørensen.

Per Dybro Sørensen er guitarist, komponist og selverklæret nørd. Med ham indfinder roen sig i en samtale der strækker sig over et langt musikerliv og et imponerende blik på dansk musikliv i den samme periode.

Vi kommer langt omkring og taler bl.a. om at komme fra Nykøbing Mors i en tid før musikskoler og Youtube og få sine første musiklektioner fra et lokalt medlem af Frelsens Hær og af den lokale organist. Om at vokse op i nærheden af Thylejren, spille der og alligevel ikke føle sig rigtig hjemme i ungdomsoprøret og så at blive forelsket i den klassiske musik.  Om at vokse op i en lille by i Jylland og komme først til Aarhus og siden ud i Europa. Om at blive ansat i en af de første musikskoler, hvor der pludselig var mulighed for fast arbejde for en musiker, som kunne balanceres med at være udøvende. Om at rejse ud i Europa med sin musik og blive del af den politiske virkelighed af tøbrud mellem Øst og Vest. Om at blive komponist og finde sin lyd i en moden alder.

Du kan læse mere om Per på https://perdybro.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Christina Holm Dahl. Innehållet i podden är skapat av Christina Holm Dahl och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.