Hvad nu hvis noget af det, vi kalder drive, ambition og arbejdsmoral, i virkeligheden også kan være en måde at undgå at mærke det, vi frygter allermest?
I denne episode taler jeg med Jan Svensson, medstifter af PWR.8, om hans personlige rejse fra mere end 20 år i designbranchen og en hverdag med et ekstremt højt tempo, hvor han igen og igen overhørte kroppens signaler – indtil han ikke længere kunne.
Vi taler om, hvor langt vi mennesker faktisk kan drive os selv, når frygt er blevet vores brændstof. Om kroppens signaler, om at turde stoppe op, og om hvor konfronterende det kan være at opdage, at det liv, man har bygget, måske ikke længere er det liv, man ønsker at leve.
Jan fortæller ærligt om at vende sit liv på hovedet og om den tilværelse, han i dag selv beskriver som sit drømmeliv.
Og så taler vi selvfølgelig også om PWR.8, som Jan driver sammen med sin mand, Tor Andersen – og om den rejse, der har ført ham dertil.
Jeg har kendt Jan i snart 8-9 år, og han var faktisk en af de allerførste, der tog Greenwitch og mine grøntsagssmoothies ind og troede på projektet. Derfor betyder det også noget helt særligt for mig at have ham med i podcasten.
Glæd dig til en ærlig, livsklog og samtidig virkelig sjov samtale om frygt, drive, helbred, autenticitet - og om modet til at skabe et liv, der faktisk føles som ens eget.
Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk
Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.
Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/
Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast