Hvad stiller man egentlig op med alle de bekymringer, der vælter ind, når man prøver at blive gravid – men det er blevet et projekt at blive det? Når man går rundt i uvisheden og ikke ved, om man tør håbe?
Kom med Kristine til terapi hos Laura Kjær – terapeut og jordemoder med speciale i familiedannelse og graviditetstab. Laura har fulgt Kristine siden hendes første abort og er én af dem, der ved allermest om, hvordan det føles at være fanget i det, vi kalder 0. trimester.
Det handler om den usynlige sorg, om håbet, der ikke vil slippe, og om at navigere i et limbo, hvor intet er sikkert, men alt føles på spil.
Et afsnit til dig, der venter. Der håber. Der er bange for at håbe. Og som har brug for at mærke, at det hele giver mening – bare en lille smule.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Nordjyske. Innehållet i podden är skapat av Nordjyske och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.