Alle kystfluefiskere bør nappe mindst én dedikeret hornfisketur, hver sæson! Og de skal fanges på det helt lette grej og på tørflue! Det mener kyst-veteranen, Mark Vagn Hansen, som har 50 års erfaring på kysten. 

Ifølge Mark er hurtigsvømmeren langt bedre end sit rygte og blandt de mange hornfisk, lurer store havørreder i dybet. Vi tager en snak med Mark, der deler sin glæde for hornfisken og lærer dig, hvorfor den er så sjov at fange på tørflue. 

I dette afnsit lærer du alt om taktik, fisketeknik og ikke mindst den svære krogning af hornfisk. Hør også Mark fortælle om sin flue, Rakkelhanen - den højrøde tørflue, der har landet utallige hornfisk siden Mark introducerede den i 90'erne. 

Samtalen drejer selvfølgelig også over i havørred. For hvad kan hornfisk lære os om indtagning, præsentation og krogning af sky fisk. Vi får også et kig i Marks minimalistiske flueboks, som indeholder hans få men sikre havørred-dræbere - alle fluer, Mark selv har udviklet og testet over årtier. 

Velkommen til afsnittet, der hylder hornfisken!


Bliv supporter!

Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Betaling er nem, krypteret og kan opsiges når som helst. Læs mere her:
 https://www.buzzsprout.com/2464716/support


SHOWNOTES

Fishing Zealand event: Hornfisk på tørflue, 24. maj 2026

https://www.instagram.com/the_great_troutdoors/


Kamasan B440

https://fiskegrej.dk/kamasan-b440.html


Rygeovn, Kasper Røghat

https://www.sportsfiskeren.dk/lystfiskeri/nyheder/2020/03/saadan-roeger-du-din-fangst


Support the show

Vært: Troels Matz 

Kontakt: troels.matz@gmail.com/31 24 07 87

Artwork: Jonas Nørregaard

Titelsang: Whispers of the Pines

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Troels Matz. Innehållet i podden är skapat av Troels Matz och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.