I denne episode af Femtedommer vikarier Kenneth Jensen for Emil Bellaiche og sammen med Benjamin Leander gennemgår de de største dommerkendelser fra Superligaens seneste spillerunde.
I AC Horsens – Lyngby ser vi nærmere på det potentielle røde kort til Kelvin Ehibhatiomhan for en stempling på Lyngby-keeper Kochen. Hvorfor greb VAR ikke ind, når Tykgaard efterfølgende selv vurderede, at det burde have været rødt? Og burde Horsens også have fået et rødt kort i forbindelse med straffesparket til Lyngby?
I AGF – OB diskuterer vi, om AGF blev snydt for et straffespark efter en mulig hånd på bolden. Vi ser også nærmere på OB’s noget specielle brug af udskiftningsslots og en kamp, der endte med hele seks gule kort til OB – og ingen til AGF.
I Viborg – FC København reddede VAR dommerteamet i en svær situation, da Birger Meling sendte bolden i eget net. Vi tager også et kig på dommerens position og spørgsmålet om, hvorvidt situationen overhovedet var mulig at se på banen.
Derudover vender vi de 32 frispark i Sønderjyske – FC Nordsjælland, et muligt frispark på Villum Berthelsen, Tobias Salquists vielsesring og spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks bedst rangerede dommer bør dømme flere topkampe.
Og i FC Midtjylland – Randers FC diskuterer vi Jens Maaes linje, de 26 Randers-frispark og den manglende advarsel til Mathias Greve.
Vi vender de største kendelser, vurderer dommernes linje, uddeler karakterer og diskuterer, hvor grænsen egentlig går, når endnu en Superliga-runde byder på masser af dommerstof.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Tipsbladet. Innehållet i podden är skapat av Tipsbladet och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.