Hvad er vacciner?
Og hvorfor er de så vigtige for vores sundhed?
SygSnak: Kun et lille prik – Værdifulde Vacciner
I dagens episode dykker vi ned i forebyggelsen af smitsomme sygdomme sammen med overlæge Bolette Søborg fra Statens Serum Institut.
Vi ser nærmere på vacciners betydning for folkesundheden – fra de tidligste vaccinationer mod kopper til de omfattende programmer, vi har i dag.
Samtidig diskuterer vi, hvordan skepsis og misinformation kan udfordre tilliden til vacciner og deres effektivitet.
Undervejs tager vi fat på fem udbredte myter om vaccination:
- Alle sygdomme kan forebygges med vacciner.
- Vacciner har farlige bivirkninger og langtidseffekter.
- Naturlig immunisering er bedre end vaccination.
- MFR-vaccinen kan give autisme.
- Vacciner er unødvendige, fordi sygdommene er sjældne.
Sæt dig godt til rette, og bliv klogere på, hvordan vacciner er en af vores stærkeste våben mod smitsomme sygdomme – og hvordan vi sikrer fremtiden ved at forebygge i dag!