En mørk aprilaften i 1876 vandrer 15-årige Ane Marie Andersen gennem Københavns brostensbelagte gader uvidende om, at hun er under skarpt opsyn. Moralpolitiet mistænker hende for at sælge sex, og snart bliver hun hvirvlet ind i en af Danmarkshistoriens mest skæbnesvangre lovgivninger, som giver staten magt over kvinders kroppe i kampen mod syfilis.
Medvirkende:
Rikke Andreassen, forsker, forfatter og professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet
Trine Halle, museumsinspektør Københavns Museum
Sara Røjkjær Knudsen, journalist og vært
Redaktion: Mia Due og Sara Røjkjær Knudsen
Redaktører: Carsten Nielsen og Hanne Barslund