Viborg FF gjorde kampen i Silkeborg unødig svær, så selv om chancerne var der til en grim og kneben sejr, så ender man med at skulle være glad nok for et enkelt point.
Det mener sportsredaktør Danni Kristensen, der sammen med Thomas Mielcke er sprunget i studiet for at optage Til Allersidste Fløjt aftenen efter 1-1-kampen.
De analyserer kampen, og har blandt andet fokus på Viborg FF’s håndtering af Lucas Riisgaard, de nye spilleres indtog på holdet – og meget andet.
Desuden sætter de lidt flere ord på VFF’s start med 14 point efter otte kampe – forud for en spændende topkamp mod FC Nordsjælland på søndag.
De ser også frem til mødet mod Brabrand i pokalturneringen. Det bliver næppe en mudderpøl at spille i denne gang, men en underretning fra en tidligere paneldeltager med særlig indsigt i 2. division spår en bøvlet kamp for VFF.
Endelig dykker vi også ned i Spørgekassen, hvor der er et godt forslag til en omskoling af Sami Jalal Karchoud og et godt diskussionoplæg om VFF’s mulighed for at skrue op for de beløb, som man køber spillere for.
PS – Vi ved godt, at lydkvaliteten ikke er helt den samme som vanligt i dette afsnit – vi håber, at vores studiesetup er funktionsdygtigt inden næste afsnit.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Viborg Folkeblad x JFM Lyd. Innehållet i podden är skapat av Viborg Folkeblad x JFM Lyd och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.