Der er gået et år siden den kurdiske oprørsbevægelse i Tyrkiet, PKK, lagde våbnene og opløste sig selv. Ideen om et selvstændigt Kurdistan var lagt til side og kampen for bedre forhold og rettigheder skulle nu føres med politiske midler.
Nu venter de forhenværende PKK-soldater og -medlemmer og mange ’almindelige’ kurdere på et tilsvarende svar fra præsident Recep Tayyip Erdoğan, men det lader vente på sig, forklarer den danske kurdistan-kender, Mustafa Topal, ekstern lektor på universiteterne i Aalborg og Roskilde med særligt kendskab til de kurdiske områder. Han er gæst i den seneste episode af podcasten Højtryk.
Hvor længe holder kurdernes tålmodighed? Vil de tidligere PKK-soldater gribe til våben igen og samles i en ny militant bevægelse? Og hvorfor går det så langsomt med konkrete fredsudspil fra den tyrkiske hovedstad?
Det er nogle af spørgsmålene, som Mustafa Topal svarer på i selskab med Globalnyts Sherin Berahmand og Laurits Holdt.
Gæst: Mustafa Topal, ekstern lektor på Aalborg og Roskilde universiteter
Værter: Sherin Berahmand og Laurits Holdt
Lyddesign: Jonas Johs Andersen
Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Globalnyt. Innehållet i podden är skapat av Globalnyt och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.