Er du lærer, pædagog eller på anden måde tæt på et barn, du er bekymret for? I dette afsnit får du råd til, hvordan du kan blive bedre til at spotte et barn, der vokser op i en familie med alkoholmisbrug. Du får konkrete redskaber til, hvad du kan sige, og hvem du kan inddrage, når du vil handle på din bekymring. Dagens gæst er Jeppe Berg Sandvej, der er faglig leder ved TUBA. Og så møder vi en ung kvinde, der er vokset op i et hjem med misbrug. I mange år gik hun under radaren, indtil en vejleder på gymnasiet tog fat i hende.
Vært: Peter Qvortrup Geisling.
Tilrettelægger: Louise Raundahl.
Lyddesign: Malte Winther Bothe.