Der er ingen så populære som afgående politikere. Næppe havde Venstremanden Søren Gade meldt sin afgang fra Folketinget, før roserne væltede ind, og folketingsmedlemmer delte særlige Gade-moments på sociale medier.
Det er jo altid godt med venlige ord, og de har nok varmet hos vestjyden, der som bekendt for nyligt kunne læse et knap så flatterende portræt af sig selv i Jyllands-Posten. Også Troels Lund Poulsen kommer til at savne Søren Gade i Venstres folketingsgruppe. Det skrev han i hvert fald på Facebook hele tre gange i samme opslag.
Det skal vi tale om i dag, hvor også vores faste eksperter, Elisabet Svane og Noa Redington, har meget på hjerte om Gades exit. Og så har de desuden meget at sige om den nye fraktion, der for nyligt blev dannet i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Der er vel at mærke ikke tale om en kaffeklub, men et selskab.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Politiken. Innehållet i podden är skapat av Politiken och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.