I Zetlands nye faste lørdagsformat Helikopter Weekend taler journalist og vært Jesper Olsen med Daniel Møller Ølgaard, forsker ved Forsvarsakademiet, om Palantirs rolle i moderne krig og om AI, der kan accelerere beslutninger og måske gøre det farligt let at trykke på aftrækkeren. De diskuterer, hvorfor Danmark overhovedet bruger teknologien, hvad det betyder for vores digitale suverænitet, og om vi er ved at gøre os afhængige af en virksomhed, der har sin egen idé om, hvordan verden bør se ud.
Krigen mod Iran har vist, hvor dybt Palantirs indflydelse rækker. Samtidig har firmaet selv pustet til opmærksomheden med et manifest, som af kritikere er blevet læst som en næsten dystopisk vision for fremtidens magt og teknologi.
Hvad er det egentlig for et selskab, der både leverer software til krigsførelse, former politiske fortællinger og åbent taler om civilisationens kamp? Og hvad betyder det, når teknologi ikke bare er et værktøj, men også holdninger og ideologi?
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Zetland. Innehållet i podden är skapat av Zetland och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.