Hvad er det værste, der kan ske? At dit nøgenbillede bliver delt med alle, du kender – eller at du mister pengene på din konto?
For mange teenagedrenge er svaret indlysende: De vil hellere være fattige end udstillet på internettet. Og det ved de kriminelle, der i stigende grad udnytter netop den frygt.
Med falske profiler lokker de unge til at sende et intimt billede. Derefter begynder afpresningen: Betal inden for to minutter, eller vi deler billedet med alle, du kender. Det er sextortion.
I 2025 modtog Red Barnet 1.504 henvendelser om sextortion i Danmark. Og i sagerne om økonomisk afpresning var 96 procent af ofrene drenge.
I Zetland-serien Bag snappen undersøger vi fænomenet sextortion, og i dette afsnit skal vi få svaret på, hvorfor de tavse drenge er de perfekte ofre for økonomisk afpresning – og så finder vi ud af, om en aldersgrænse på 15 år overhovedet rammer det egentlige problem.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Zetland. Innehållet i podden är skapat av Zetland och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.