Da Jørgen som teenager så en Mercedes Gullwing køre gennem sin hjemby Assens, blev en drøm tændt i ham. Der gik flere årtier, men nu står den helt rigtige udgave af den legendariske mågevingede sølvgrå Mercedes fra 1956 i samlingen. Foredragsholder Christian Grau er gæst og fortæller om sine egne drømmebiler og de længsler, som sætter drømmene i gang.