”En af mine allerstørste bekymringer er, at mange af de udviklende øjeblikke er truede.”
Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor hun sammen med psykolog Malene Angelo sætter fokus på kvaliteten i danske dagtilbud – og på, hvad der skal til for at styrke den.
For hvad sker der med børn, når der mangler tid til nærvær, omsorg og samspil med de voksne? Og hvorfor handler kvalitet om langt mere end normeringer?
I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo om, hvorfor kvalitet i dagtilbud først og fremmest handler om relationer, omsorg og faglig refleksion – og hvorfor de første leveår er afgørende for resten af livet.
”For børnene er venskaber og legekammerater det allervigtigste. Vejen dertil er de voksne,” siger Malene Angelo.
Samtidig peger de på, at kvalitet ikke alene afhænger af, hvor mange voksne der er til stede, men også af deres faglighed, de rammer de arbejder under og muligheden for fælles faglig refleksion.
Begge peger samtidig på, at læringsdagsordener, dokumentation og andre krav kan flytte de voksnes opmærksomhed væk fra det vigtigste: samspillet med børnene.
”Vi har utrolig meget viden om, hvad børn har brug for. Men det er, som om vi ikke rigtig lytter til den og får omsat den til handling,” siger Malene Angelo.
Lyt med og få et indblik i, hvad der kendetegner kvalitet i dagtilbud, og hvad der lige nu truer kvaliteten.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Socialt Indblik. Innehållet i podden är skapat av Socialt Indblik och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.