Surdejsbrød, yoghurt, øl og spegepølse - mikroberne arbejder, når der skal laves mad til os mennesker. Processen kaldes fermentering og her bruger mennesker aktivt mikrober til at gøre maden holdbar og give den smag. Dette første afsnit handler om, hvordan fermenteret mad påvirker vores daglige liv, men også hvordan fermentering bliver brugt i politiske bevægelser mod et – måske – mere bæredygtigt fødevaremarked.

Hør fødevareetnolog Andrea Wiszmeg fortælle, hvordan fermentering er en madtrend i tiden, selvom traditionerne med at styre mikroberne for at få maden til at holde sig går langt tilbage. Tidligere NOMA-kok David Zilber fortæller om fødevarekemi og fødevarekriser, mens fermenteringsaktivisten Ask Katleff håber på en fødevarerevolution. Pescetar Andreas Marcus og lektor Karin Tybjerg beretter om kostomlægning, surdej og følelser fra deres daglige køkkener. Værterne Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup guider dig igennem buffeten af indslag.

Medvirkende

Værter: Videnskabssociologer Marie Chimwemwe Degnbol og Cecilie Glerup

Øvrige:

Lektor og surdejsindehaver Karin Tybjerg

Fødevareetnolog: Andrea Wiszmeg

Musiker og pescetar: Andreas Marcus

Kok: David Zilber

Fermenteringsaktivist: Ask Katzeff

Musik: Andreas Marcus

Lydkunst: Eduardo Abrantes

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Medicinsk Museion. Innehållet i podden är skapat av Medicinsk Museion och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.