Fodbold er langt mere end teknik, taktiske opsætninger og fysisk form. Fodbold er også et sted, hvor læring og udvikling går hånd-i-hånd med tilrettelæggelse af træning, præstation og mål.Spørgsmålene er nu: Hvad er læring? Hvornår har spillerne lært noget og ikke kun forstået noget? Hvordan skaber du rammerne for læring – og sikrer, at læringen har effekt?

Det hører du om i denne podcast, hvor Morten Fransen, læringskonsulent hos Skatteministeriets koncern, driver Laerning.dk og tidligere landsholdsløber, og Lene Terp, cheftræner hos Fortuna Hjørring, kandidat idræt og tidligere landsholdsspiller, er med i studiet.

De diskuterer og nuancerer læring i en fodboldkontekst, og så argumenterer de for, hvorfor dual coding overtrumfer de ellers så udbredte læringsstile som beskrevet i VAK-modellen. Derudover får du en indføring i begreber som teachable moment og illusion of competence.

Key-takeaways

  • Der er stor forskel på at have forstået noget og lært noget. Læring er først sket, når spilleren kan hente det frem x-antal dage senere og anvende det på banen.
  • En spiller har ikke nødvendigvis lært noget, bare fordi han/hun kan gengive taktikken korrekt lige efter et taktikmøde.
  • Læringsstile – også kendt som VAK-modellen – er problematiske og kan begrænse læringsudbyttet.
  • Dual coding styrker derimod læring ved at kombinere flere kanaler såsom billeder, video, gestik, følelser og handling.
  • Et teachable moment betegner, hvornår spilleren er modtagelig for læring, men timing og kontekst er afgørende.
  • Motivation kan understøtte læring, men motivation er ikke »den hellige gral« til læring.
  • Illusion of competence opstår, når spilleren føler, at hun har lært noget, selv om hun endnu ikke kan omsætte det i praksis.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör GameChanger. Innehållet i podden är skapat av GameChanger och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.