Efter uger med hemmelige hints og kryptiske Instagram-stories har Irina nu endelig bekræftet bruddet med Faustix - og det sker med et følelsesladet opslag, der har fået selveste Mette Frederiksen til at reagere. Vi dykker ned i hele forløbet.
Anne Linnet er gået i total havekrig med Københavns Kommune efter hun har indhegnet et stykke af havnefronten til sin helt egen grønne oase. Hun siger, hun har fået lov - kommunen siger nej. Vi taler med journalisten, der har talt med Anne Linnet, og diskuterer, hvem der egentlig egner sig til at bo i byen.
Og så tager vi en snak om TV 2 Echo-vært Mille Holkenfeldts opgør med de ulækre kommentarer hun modtager som kvindelig journalist – og spørger gæsterne: Hvad er det klammeste, de selv har fået i indbakken?
Til sidst giver vi ugens kram - til en, der virkelig har brug for det: Troels Lund Poulsens teleprompter.
Nyt afsnit af 'Bare mellem os' hver torsdag - lyt med der hvor du ellers lytter til dine podcasts eller se med på eb.dk og Ekstra Bladets YouTube-kanal @EkstraBladettv. Tip redaktionen på bmo@eb.dk eller på Instagram @nikitaklaestrup.
Vært: Nikita Klæstrup Panel: Frej Kofoed og Lissa Paustian Produktion og klip: Kasper Risgaard Lyddesign: Nikolai Fuglsang Programansvarlig: Kasper Risgaard Podcastredaktør: Knud Brix
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Ekstra Bladet. Innehållet i podden är skapat av Ekstra Bladet och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.