“Din energi er den værdi, du er!” Så klart udtrykker Erick Thürmer det i denne samtale om spirituelt lederskab. Erick er en af dansk erhvervslivs mest visionære ledere. Han er forkæmper for lokal og bæredygtig produktion, små og mellemstore virksomheder og flere kvinder i topledelsen. Han er forfatter til bogen "Den Spirituelle CEO" , som var årsag til at jeg inviterede ham til en samtale om spirituelt lederskab og moderne virksomhedsledelse. Erick er 4. generations virksomhedsejeri Thürmer Tool og på alle måder en visionær og utraditionel leder med et klart formål for sig selv – både som leder, forretningsmand og ikke mindst menneske. Det handler om at gøre det rigtige og den intention har sendt ham på en lang personlig rejse, som han deler åben ud fra i denne samtale. Jeg elsker at lytte til mennesker, der har gået stier, der ikke altid var lige til, fordi de var rigtige at gå - og sådan et menneske er Erick. Ud over Erick arbejder med spirituelt lederskab har han også et klar fokus på fremtidens teknologier og forandringer. Han er bl.a. fakultetsmedlem for Singularity University, hvor han som en af de få danske erhvervsledere udforsker, hvordan eksponentielle teknologier kan løse menneskehedens udfordringer og give os en bedre fremtid. Derudover er han også medlem af Erhvervsministeriets Disruption Taskforce og Børsens Disruptionsråd.Så denne samtale handler både om Ericks vej ind i et spirituelt lederskab, men vi taler også om fremtidens muligheder, om menneskets forunderlige adfærd og de politiske strømninger, der former vores samtid. Erick deler også sine praktiske erfaringer med personlig ledelse, det at gå mod strømmen og om at bringe en dybere mening ind i erhvervslivet og omfavne alt det, der ikke kan måles.Har du spørgsmål og refleksioner omkring dette emne, så del både dem og denne podcast med verden, så vi kan tale mere om det. Send mig gerne dine tanker på Linkedin eller Instagram. Det her er et emne, som jeg mener, vi skal tale meget mere om i erhvervslivet. Men først vil jeg byde velkommen til Erick Thürmer og ønske dig god fornøjelse med denne episode af Skab med Lethed i liv og business. Find mig på: www.instagram.com/hjertemod ellerwww.hjertemod.dkeller Linkedin Profil: Marieke Bülow

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Marieke Philipa Sofia Bülow. Innehållet i podden är skapat av Marieke Philipa Sofia Bülow och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.