Da vildvogteren Cladonia opdager, at tre fugleæg over natten er blevet kæmpestore, er hun ikke i tvivl om, at det må være troldkvinden Mystica, der har været på spil. Cladonia vil have tryllet æggene små igen, så fuglene kan ruge på dem. Heldigvis er krondyrhinden Cerva en mester i at lægge planer, og hun finder hurtigt på, at de må stjæle Mysticas tryllebog. Alt de skal bruge for at udføre den plan er en grannål, en stor kogle og en mårhund.
Det bliver en hæsblæsende tur om kap med tiden, for at få fat i tryllebogen inden æggene bliver for kolde. Men det viser sig snart, at ikke alt er, som det ser ud til.
Eventyret er skrevet til en rute ved Filsø - et stort naturområde ved Vestkysten, som er raste- og hjemsted for mange fugle. Eventyret begynder ved Filsøellipsen og går herefter gennem blandet løv- og nåleskov ud til fugletårnet og tilbage igen.
Eventyret er blevet til i samarbejde med AAGE V. JENSEN NATURFOND
Skrevet af: Maja Thygesen
Illustration: Emma Kirk Jeppesen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign: Stine Teilmann Maigaard
Tag ud i den danske natur og oplev de steder, hvor eventyrene finder sted:
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Natureventyr. Innehållet i podden är skapat av Natureventyr och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.