Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange advaret om, at der er noget galt med den demokratiske samtale. Kritikken er rettet mod politikere og medier, men i stedet for at gå i forsvarsposition har Berlingske valgt at tage regeringen på ordet: Ti ministre har taget imod invitationen til »Demokratiske samtaler« med avisens chefredaktører.
Pernille Rosenkrantz-Theil er børne- og undervisningsminister, og hun lægger ingenlunde skjul på, at hun ikke bryder sig specielt meget om nærværende avis. Men i en demokratisk samtale brydes forskellige holdninger, og i dette afsnit af »demokratiske samtaler« mødes undervisningsministerens verdenssyn med det, hun kalder Berlingskes eget ekkokammer.
Rosenkrantz-Theil står i øjeblikket i spidsen for det socialdemokratiske forsøg på at forhindre, at gymnasier i navnligt hovedstaden bliver for tæt befolket med elever med anden etnisk baggrund end dansk. Den gymnasiereform har skrevet sig ind i kernen af diskussionen om det, som Berlingskes chefredaktør har kaldt »det socialdemokratiske designsamfund«.
Hør hele samtalen mellem ministeren og chefredaktør Mette Østergaard i sjette afsnit af »Demokratiske samtaler« fra Salonen på toppen af Berlingske i Pilestræde.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Berlingske. Innehållet i podden är skapat av Berlingske och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.