Denne udgave har vi valgt at kalde Spørg om skolebestyrelsen. Vi dykker nemlig ned i, hvordan man som Skolebestyrelse kan arbejde med viden om, hvordan karakterer påvirker børn – både fagligt og menneskeligt. Du hører erfarne skoleledere og eksperter i læring, trivsel og skolebestyrelsesarbejde sætte ord på:
Hvordan karakterer kan skabe angst og fejlfrygt hos børn? Hvorfor feedbackkultur og evalueringsformer er mindst lige så vigtige som selve karakteren
Hvordan I som skolebestyrelse griber opgaven rigtigt an – uden at blande jer i ledelsens arbejde
Hvilke spørgsmål I bør stille, før I træffer beslutninger
Og hvordan principper kan sætte en tydelig retning for skolens praksis
Skoleleder Helle Bjerg deler konkrete erfaringer fra praksis og giver indblik i, hvordan en stærk feedbackkultur og tydelige rammer kan mindske fejlfrygt og styrke elevers læring og trivsel.
Konsulent ved Skole og Forældre, Poul Eksner, bidrager med et klart overblik over skolebestyrelsens rolle, mandat og handlemuligheder – og giver konkrete råd til, hvordan bestyrelsen arbejder strategisk med principper, uden at blande sig i den daglige ledelse.
Eksperten, Lene Heckmann, bidrager med forskningsbaseret viden om evalueringskultur, mindset og motivation og giver konkrete eksempler på, hvordan skoler kan arbejde med feedback og fejl, så børn får mere mod på at lære – også når det er svært.
Podcasten er en redigeret udgave af webinar afholdt d. 2.12.2025
Gæster
Skoleleder Helle Bjerg, Skole på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Spørg om skolebørn. Innehållet i podden är skapat av Spørg om skolebørn och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.