I sidste uge kastede Alex Vanopslagh (LA) og Bertel Haarder (V) en lille bombe ind i manegen, da de med lanceringen af Vanopslaghs nye bog, Den usynlige ånd, åbnede for en fusion af deres respektiver partier. Begge værter har stor ros tilovers for alle partiledere, der kvalificerer debatten ved at skrive bøger. Men idéen om at fusionere er ifølge Benny ikke helt ny.

Samme ros er der ikke tilovers for SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der formåede at snakke ganske sort til et pressemøde, der skulle have handlet om SF’s politik, men endte med at handle om #metoo-miseren med Thomas Nystrøm. Niels er dog ikke sikker på, om det var Pia Olsen Dyhr eller pressen, der fremstod mest latterlige i den omgang. 

Derudover vender vi selvfølgelig Inger Støjbergs morpølse, dominansdunjakker og DF’s tilbagevenden til modersmålet efter deres, for mange lidt belastende, leg med det latinske.

I studiet: 
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio 
Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti 

Redaktør og producer: 
Mark Søderberg

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Netavisen Pio. Innehållet i podden är skapat av Netavisen Pio och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.