Iværksætterdrømme
Avsnitt

3 afgørende ting om at drive solo-virksomhed (jeg ville ønske jeg havde vidst for 12 år siden)

Dela

I det her afsnit tager jeg dig med lidt tilbage i tiden og deler tre ting, jeg virkelig ville ønske, jeg havde forstået noget tidligere i mit liv som soloselvstændig.


Det er efterhånden 12 år siden, jeg fik mit første CVR-nummer, og man må sige at man lærer meget undervejs.


Både om at drive virksomhed, om at skabe resultater og ikke mindst om sig selv.


Og når jeg kigger tilbage, er der særligt nogle ting, hvor jeg tænker: Hvis jeg bare havde forstået det her noget tidligere, så havde jeg sparet mig selv for rigtig mange frustrationer og en masse unødvendige omveje.


Det er ikke nødvendigvis de ting, vi hører mest om, når vi snakker iværksætteri.


Det handler hverken om den perfekte salgsstrategi, hvordan du får flere følgere eller den næste smarte måde at markedsføre dig på.


Det handler om nogle af de ting, der ligger lidt dybere, men som har enorm betydning for både den virksomhed, vi bygger, og de resultater, vi skaber.


Jeg deler blandt andet:

  • Hvorfor de historier, du fortæller om dig selv, kan holde dig tilbage, uden at du nødvendigvis opdager det
  • Hvordan vi nemt kommer til at jagte en succes, som andre har defineret for os, og hvorfor det kan føre os i en helt forkert retning
  • Hvorfor det ikke altid er mere viden, du mangler, men måske snarere at blive rigtig god til noget af det, du allerede ved


Jeg fortæller også om en session, jeg for nylig havde med en af mine 1:1 kunder, som tidligere havde fundet en måde at få betalende kunder ind i hendes forretning.


Men alligevel var der noget i hende, der føltes forkert. For måden hun gjorde det på resonerede ikke med hende da hun begyndte at mærke efter. Og de kunder der kom, matchede faktisk heller ikke den profil hun allerhelst ville arbejde med.


Og det synes jeg er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi som selvstændige nogle gange kan komme til at bygge vores virksomhed omkring en strategi, fordi den virker, fremfor at finde en strategi, der passer til den virksomhed, vi rent faktisk har lyst til at skabe.


For bare fordi noget virker, betyder det ikke nødvendigvis, at det er rigtigt for dig.


Og det er egentlig noget af det vigtigste, jeg har lært gennem mine 12 år som selvstændig.


At vi ikke behøver bygge den virksomhed, der ser mest succesfuld ud udefra. Vi skal bygge en virksomhed, vi selv har lyst til at være i.


Så uanset om du er forholdsvis ny som soloselvstændig eller har været i gang i mange år, håber jeg, at de her tre læringer kan give dig lidt nye perspektiver på din egen virksomhed.


Rigtig god fornøjelse :)


Alex


IVÆRKSÆTTERDRØMME

www.iværksætterdrømme.dk

INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme


Hvordan du skaber en business med hjertet --> Start med min videotræning her

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Alexander Stricker. Innehållet i podden är skapat av Alexander Stricker och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.