Han kan tale solen sort, han er fantastisk til tal, og så er han sej, lyder de positive bedømmelser af Kristian Thulesen Dahl fra to politiske reportere i podcasten "Ugens vigtigste".
Men de er også enige om, at han både er konfliktsky og mangler overblik og strategisk sans.
Søndag den 23. januar vælger Dansk Folkeparti ny formand, og Kristian Thulesen Dahl bliver derved tidligere formand.
I podcasten "Ugens vigtigste" tegner vi i den anledning et portræt af Kristian Thulesen Dahl og undersøger, om en del af årsagen til hans nederlag kan ligge i opvæksten i Nørre Snede.
For at svare på det kommer podcasten både rundt om Kristian Thulesen Dahls første lønforhandling som flaskedreng, og hans taktik op ad det frygtede bjerg i Belgien kaldet "Muren", når han har været af sted på cyklen med "Team Rynkeby".
Kom tættere på Kristian Thulesen Dahl og nederlaget her i podcasten.