Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.
Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsminister
Gæst: Sofie Carsten Nielsen, tidligere uddannelses- og forskningsminister og tidligere politisk leder af Radikale Venstre
I podcasten ’Ministertid’ inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.
Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Altinget. Innehållet i podden är skapat av Altinget och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.