I denne episode af Det blinde punkt kommer du helt tæt på arbejdet som hospitalspræst på Rigshospitalet, lige dér hvor livet og døden mødes.
Samtalen med Lotte har efterladt et stort aftryk i mig. Og rejser et relevant spørgsmål:
I en tid, hvor sundhed er blevet en superværdi og en målestok for det gode liv, hvad sker der så, når vi bliver syge eller skal dø?
Det nærliggende svar er, at vi risikerer at føle, at vi har fejlet.
På hospitalet møder vi netop det, mange prøver at undgå: Nemlig mørket, skammen, sorgen, afmagten og meningsløsheden. Og hvem går vi så til, når lægerne ikke kan gøre mere?
Det gør vi blandt andet til en som Lotte.
I episoden taler vi bl.a. om:
Lottes vej til at blive hospitalspræst
Hvordan hun møder syge, døende og pårørende
Forskellen på hospitalpræst, psykolog og læge
Om tro er nødvendig for at få hjælp
Hvad sjælesorg egentlig er, og hvordan den passer ind i hospitalsverdenen
Lottes blinde vinkler, og hvorfor de gør hverdagen spændende for Lotte
Om Lotte Mørk: Lotte arbejder som ledende præst på Rigshospitalet i København. Udover præstevirket holder Lotte foredrag rundt om i landet. I 2016 skrev Lotte bogen “På en måde skal vi dø”, der bygger på mange års erfaring og utallige møder med mennesker tæt på døden.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Marie Steenberger. Innehållet i podden är skapat av Marie Steenberger och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.