Køkkenchef
Avsnitt

#1 Køkkenchef - Emilie Qvist Kjærgaard

I denne episode møder vi 26-årige Emilie Qvist Kjærgaard, der netop har åbnet en fiskerestaurant på havnen i Hanstholm. Emilie er elev på Hotel- og Restaurantskolen og vi følger hende og makkeren Emma i de sidste forberedelser frem mod åbningen af Medvind. Med stærke holdninger til arbejdsmiljø og bæredygtig gastronomi og en passion for madhåndværket, repræsenterer Emilie en ny generation af unge kvindelige køkkenchefer, som i disse år indtager den gastronomiske scene.I portrættet af Emili, hører vi om, hvordan hun udelukkende bruger fisk fra Hanstholm fiskeauktion og råvarer fra lokale leverandører. Emilie er opvokset på Livø med sine forældre, der er økologiske landmænd, og det er herfra hun har sin madinteresse og skarpe holdning til gastronomien. Med Medvind ønsker hun og Emma at inspirere holmboerne og resten af Danmark til at spise mere lokalt og sæsonbetonet, og på havnen er de ellevilde med det nye koncept. Her kan du besøge Emilies restaurant, Medvind: https://www.medvindhanstholm.dk, og hvis du vil være Hotel- og Restaurantskolens andre podcasts, finder du dem her: https://hrs.dk/about/podcast/

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Hotel- og Restaurantskolen. Innehållet i podden är skapat av Hotel- og Restaurantskolen och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.