RESUS Visus er et nyt indslag i RESUS-podcasten, hvor vi gennem visualisering af cases med sindrige detaljer forsøger at forankre viden om både tekniske og ikke-tekniske færdigheder og differentialdiagnostisk udredning.


Vi anbefaler kraftigt at du hører podcast-afsnittet et sted hvor der er mindst muligt støj, mulighed for fordybelse og helst med et par gode (noise-cancelling) hovedtelefoner, for at få mest muligt ud af lytteoplevelsen.


I denne første udgave af RESUS Visus fortælles et vaskeægte akutmedicinsk jule-eventyr, som bringer os igennem både traumegennemgangen og den differentialdiagnostiske udredning af sympatikusstorm med hallucinationer.


Rigtig glædelig jul - og i særlig grad til alle jer der passer vagten i akutmodtagelsen her i juledagene!


Podcasten er skrevet og redigeret af Emil Iversen, indlæst af Jon Munk Poulsen og venligst peer-reviewed af akutmediciner extra-ordinaire, Charlotte Møgelvang

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Yngre Danske Akutmedicinere. Innehållet i podden är skapat av Yngre Danske Akutmedicinere och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.