Da jeg lavede en spørgerunde på Instagram, spurgte jeg jer lyttere om, hvad I syntes kunne være interessant at høre om i podcasten. En lytter skrev, at vedkommende gerne ville høre historien om en atlet, der har skiftet spor og lavet et "u-turn" i sin karriere. Den historie får I nu! 

Emilie Uttrup flyttede som 19-årig alene til Kina for at forfølge en drøm om at være professionel rytter. Der var hun med i en meget alvorlig bilulykke, og efter hun var kommet sig fysisk, genoptog hun sin ridekarriere i Danmark. Men efter noget tid fandt hun ud af, at hendes drømme og mål havde ændret sig, og at hun ikke længere brændte for at ride. Hun købte en "oneway-ticket" til Australien, lærte at surfe, selvom hun absolut ikke var et naturtalent og har nu både været til EM og VM i surfing. 

Glæd jer til at høre Emilies vilde historie - rigtig god lyttelyst!

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Louise Burgaad. Innehållet i podden är skapat av Louise Burgaad och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.