EU er i høj grad et markedsøkonomisk projekt. Derfor er det næppe overraskende, at den overstatslige organisation i høj grad baserer sig på mobilisering af privat kapital, når der skal findes finansiering til den grønne omstilling.
EU-klassificeringssystem for grønne investeringer, bedre kendt som EU's grønne taksonomi, skulle klargøre hvilke investeringer, der med rette kunne kategoriseres som bæredygtige. Men hvordan endte en politik med sådan en målsætning, med at køre så meget af sporet, at selv seriegreenwasheren Dansk Erhverv endte med at sige holdt.
Det udforsker vi i denne korte podcast serie i to afsnit, hvor du blandt andet kan møde Kira Marie Peter-Hansen (Medlem af Europa-Parlamentet for SF), Andrea Carta (Juridisk strateg for Greenpeace Europe) og vores egen Tobias Jespersen, der er energipolitisk medarbejder og som har fulgt grønvaskningsaffæren i unionen.
Episoden er produceret af Emil Brix, der også har komponeret musikken og fungerer som fortæller.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Miljøorganisationen NOAH. Innehållet i podden är skapat av Miljøorganisationen NOAH och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.