Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvad er en risikomarkør
Hvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemer
Hvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivsel
Forældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivsel
Sårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemer
Beskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemr
Hvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemer
Hvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den unge
Hvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2). Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2). Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).
Kilder: 1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser 2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun16, 6193 (2025). 3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.
BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Nadja Vienberg. Innehållet i podden är skapat av Nadja Vienberg och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.