Lægens ord flytter ind i de unges verden i de næste 8 uger frem til påske!
I dagens afsnit kan du møde Thomas Pape, som er stressrådgiver og mentaltræner i virksomheden Spine, der har specialiseret sig i unges mentale trivsel. I dagens samtale kommer vi godt omkring betydningen af fællesskaberne samt hvordan man skaber trivsel i nutiden og forbereder sig til fremtiden.
Vi snakker også om, hvorvidt mennesker kan få roterende badebolde i øjnene, som om vi var Mac-computere på overarbejde og hvordan vi kan skabe bedre mentale vaner. Hør også Thomas' råd til Rasmus om hvorvidt han bør tage et sabbatår eller køre videre på nyt studie. Sidst, men ikke mindst kommer Thomas med et overraskende svar på spørgsmålet om vi har brug for at håbe?
Hvis du kan lide serien, så del gerne din mening din podcast app og del den endelig med en ung, som kunne have gavn af at lytte til den.
mvh
Imran Rashid
OM PODCAST-SERIEN:
I hvert afsnit er de unge selv med i programmet, så vi kan få deres stemmer i spil og høre hvordan de egentlig har det i en verden, der er lukket ned af voksne. Desuden forsøger jeg - sammen med forskellige fagfolk - at prøve at finde ud af, hvad vi som samfund og voksne omkring dem kan gøre for at hjælpe dem igennem denne svære tid.
Serien er lavet i samarbejde med Niels Brock, men henvender sig til alle unge i hele landet, da problemerne med al sandsynlighed eksisterer alle steder.
Afsnittene vil blive frigivet hver onsdag kl. 15.00.
PS: Har du spørgsmål om ungdomsliv under Corona, så skriv en mail til info@sunddigital.dk - så tager vi dit spørgsmål med i samtalen, hvis det passer til programmets tema.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Imran Rashid. Innehållet i podden är skapat av Imran Rashid och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.