”Det er en meget ubehagelig oplevelse. Man tænker jo det værste. Og så sender man de oplysninger afsted bare for at være sikker.”Anders er en ung mand på 30 år med særlige behov. Midt om natten bliver han ringet op af en politimand med en besked, der er så uhyggelig, at han med det samme udleverer sine personlige oplysninger. Men politimanden er i virkeligheden en identitetstyv, der på få par timer når at optage 7 lån på mere end 100.00 kroner tilsammen – i Anders’ navn, som Anders derfor i dag hænger på at skulle betale tilbage.I denne podcast (som er den anden af to podcast om identitetstyveri) hører du Anders’ historie. Du kommer også til at møde socialrådgiveren Trine, der hjalp Anders i hans kamp for at bevise sin uskyld. Og så giver vi dig tips og råd til, hvordan du spotter en identitetstyv, hvordan du undgår at blive narret – og hvad du skal gøre, hvis du alligevel bliver narret, eller hvis du ligesom Trine skal hjælpe én, der er blevet offer for identitetstyve.Podcasten er produceret af Laura Gundorff Boesen.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Ligeværd. Innehållet i podden är skapat av Ligeværd och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.